... I digt efter digt taler han til os med sit folks mange stemmer, barnets stemme, flygtningens stemme, den forelskede drengs og den forelskede piges stemmer og ikke mindst med morens stemme – moren der har set sine børn dø eller forsvinde i fængsler og på flugt. Og bjergene, vinden, solen, sneen og blomsterne taler med, når han henvender sig til lægen på pligtrejse blandt småkårsfolk eller til "demokraterne" som finder det politisk tjenligt at optræde som hjælpere for undertrykte og forfulgte ét sted – og lade dem dø et andet. Vi kommer også til Norden og helt til det store Vesterhav, og gennem havets brusen høres, varm drømmende men fast, denne digters stemme som vi bliver gladere, trods alt, og klogere af at lytte til. Alle jordens have er forbundne.

Eril Stinus

Find andre bøger i samme kategori: